tirsdag den 15. september 2015

Opsamling på en skøn weekend + fri-mandag

Jeg har simpelthen haft en helt fantastisk weekend - lørdagen stod på krea-formiddag, tøse-hygge-eftermiddag og en aften hos mine forældre med lækker mad, som kun mor kan lave det.
- søndag havde jeg taget en ekstravagt, nu manden alligevel skulle på arbejde det meste af dagen.
Jeg valgte at sortere lidt i mine kreasager og bruge mine Goodiebox-æsker til at opbevare diverse bånd, applikationer o.lign. - er det ikke smart? :D


Her kan I også se min maskines nye plads (der blev lidt for trængt på skrivebordet efter jeg fik skærm  nummer 2 - tøhø, hvem sagde nørd? :b)



Ikke nok med at have haft en skøn weekend, så havde jeg også fri i går, mandag, hvor jeg var i Stof&Stil med en veninde for at købe ting og sager til nogle spændende, nye projekter :)
Vi fik købt ind til 2 x solsejl (til hende og hendes søster) samt en barnevognspude til hende.

Hun har selv en symaskine og vil gerne i gang med selv at kreere lidt fine sager til hendes to piger, men det er liiige det der med at få startet. Så hun ville gerne, at vi sammen kunne have en dag, hvor vi fik startet på et eller andet. Og jeg siger ikke nej til en hygge-krea-dag :D
I går fik vi syet et af solsejlene, og hun fik stillet en masse nysgerrige spørgsmål, så jeg håber, at hun nu har mod på selv at sætte sig foran maskinen og give pedalen et tryk.

Billede af solsejlet må I have til gode, men I skal ikke snydes for, hvad jeg fik lavet lørdag; hele to stk. vådserviet-etui.



I dag har jeg arbejdet fra 6 til 18, så nu var det tid til at slå benene op - om lidt vil jeg bruge alt for meget tid på ebay og købe alt for mange små dikkedarer, som jeg sikkert ikke kan leve uden ;) Se dét er hygge på en ellers så almindelig tirsdag aften for mig.

2 kommentarer:

  1. Det lyder som en skøn weekend :-)
    Og hverdagsfri er bare det bedste - jeg er sygeplejerske, så det kender jeg alt til :-)
    Kh Christina

    SvarSlet
  2. Det lyder som en skøn weekend :-)
    Og hverdagsfri er bare det bedste - jeg er sygeplejerske, så det kender jeg alt til :-)
    Kh Christina

    SvarSlet