onsdag den 9. september 2015

Her har I mig tilbaaage!

Long time no see, som man jo siger.

Jamen hvad der ikke er sket de sidste 2½ år, siden jeg sidst lagde noget op på bloggen her? Altså. Af store begivenheder er der:
- Jeg blev udlært lægesekretær i august 2013. Efterfølgende fastansat på AMA i Aalborg.
- I februar 2014 underskrev vi købsaftale på et hus i Vadum (5 km fra min hjemby).
- I august 2014 blev D udlært salgsassistent.
- Jeg er fyldt 25 år og føler mig efterhånden som en gammel kone *indsæt rynket smiley her*



Nu kan jeg mærke indeni, at jeg igen får (eller tager mig) tid til at nusse lidt om nogle kreative projekter. Det ekstra skub kom, da min veninde sendte mig et billede af noget, som hun bare måtte eje - et vådserviets-etui. Hun er nemlig blevet mor til den skønneste og smukkeste lille bøf - Emmy.
Da Emmy endnu ikke var født, skulle vi holde babyshower for min veninde. Jeg havde syet denne barnevognskæde, efter inspiration af avekatten, til gave. Tror nok den faldt i god jord :)

Her ses den i "random" (øverst) og arrangeret.(nederst).

Ikke nok med, at mit liv blev beriget med endnu en lille prinsesse, så har min anden veninde også født en pige for godt en måned siden. Og det blev en smuk og dejlig, lille Luna-baby.
Da det denne gang blev tid til babyshower havde jeg slet ikke hverken tid eller overskud til at lave en gave selv. Så det blev en 'kedelig' købe-en med lovning om at noget hjemmelavet nok skulle følge.
Det blev til denne sky af filt, som hun fik efter fødslen.



Den faldt i så god jord, at selv storesøster Freja syntes, at hun også skulle have en. Så hende tante Tina måtte i gang igen. Det kom der denne sky ud af.



Jeg håber på, at tiden og lysten til det kreative vil fortsætte, og at jeg samtidig kan få vist jer, hvad jeg får fremtryllet af sjove sager.

.. efter netop at have set det dersens Apple-halløj med manden herhjemme, er det snart tid til at se dyner. I morgen kalder endnu en arbejdsdag. Jeg kan dog sove længe, da det for mit vedkommende hedder aftenvagt (14-22) både i morgen og fredag - før den igen står på weekend - Yay!

2 kommentarer:

  1. Velkommen tilbage, håber du bliver glad for det og bliver ved med at blogge :-)
    Jeg er også kommet tilbage her 1. september, da der blev sat to do/ta da september igang :-)
    Super fine ting du har fået lavet til de små prinsesser :-)
    Kh Sabrina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Sabrina - og velkommen tilbage til dig også :)
      Vil da lige stikke snuden forbi din blog og se hvad den to do går ud på :D

      Slet