lørdag den 5. januar 2013

Tømmerbamser med kreativt output

Pyyyh, den var høj i går! Jeg var til fest hos en veninde med nogle af de aller nærmeste venner og veninder, og vi havde det vældigt skægt i samspil med et par drukspil og en masse alkohol.. Og det kan bestemt godt mærkes i dag!

Jeg bestemte mig dog for, at det ikke skulle afgøre, hvad jeg ellers skulle have ud af dagen i dag - så jeg satte mig ved symaskinen. Jeg har fået lavet følgende:

- Et pude-F (efter idé fra tv-serien Venner) til den lille prinsesse, som, hvilket nu er offentliggjort, skal hedde Freja. Jeg har limet det pink zigzag-bånd i de øverste to hjørner bag på, så man kan hænge det op på væggen.


Nærfoto af det pink zigzag-bånd

 - En matchende savlesmæk (som dog mangler trykknapper, da jeg selvfølgelig glemte at købe dem, da jeg var i Stof & Stil i går). Den er syet i samme bomuldsstof som F'et ovenfor - bagpå er der syet vådliggerlagen. Jeg fandt mønsteret her.
Jeg valgte at vende vådliggerlagenet med det fnulrede ud af - er der nogle, der har erfaringer med, om dette er en træls ting? Alt andet lige kunne jeg bare forestille mig, at det netop bliver pænere sådan, og ikke så klistrende for barnet at have den på.




Her er lige et ekstra billede jeg fandt i gemmeren.
Dette er en nålepude, som man kan spænde rundt om symaskinen. Det er en ting, jeg aldrig har vidst, at jeg har manglet, men nu den er der, har jeg svært ved at forestille mig sy-livet uden den! :)
Og ikke nok med, at den er guld værd, så var den også virkelig nem at sy - du kan finde DIY her


Det var alt fra mig - rigtig god weekend til alle jer derude i blog-verdenen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar