søndag den 13. januar 2013

Jeg elsker søndage..

.. for de er oftest utroligt produktive for mit vedkommende!

I går fik vi handlet de (næsten) sidste ting til min brors sommerhus, som vi hjælper med at indrette (har du lyst til at følge lidt med, så er der billeder her) - og jeg har planer om på lørdag at tage op og få gjort tingene til køkkenskabene rene og smidt på plads, så vi da er nået dét længere.
Da der ikke var så meget krudt tilbage, da vi havde fået vores lørdagskylling, så hyggede vi bare lidt ved pc'erne og tog op til en kammerat for bl.a. at se hans nye bil. Intet vildt - hvilket resulterede i, at jeg i morges kl. 8.30 vågnede og var frisk på en ny dag.

Jeg stod op og fik lavet madplan til de næste 2 uger, mens manden sødt sov videre. Dernæst kørte jeg i Føtex og fik købt det meste til denne uge, så det er overstået. Kom også til at købe 2 rundstykker, hvilket manden så ud til at være ret tilfreds med, da jeg kom hjem :)

Nu har jeg lige været ovre med vasketøj, og jeg har fået ryddet lidt op her rundt omkring. Nu vil jeg snart i gang med at klippe lidt stof til en lækker elefant, som jeg modtog mønster på i går:


Fredag aften var jeg ovre og besøge lille Freja og hendes mor, hvor også moster Lullu var på besøg - vi skulle rigtig tøsehygge, og jeg havde lovet at lave noget lækkert mad til os. Inden da nåede jeg dog lige at sy en enkelt savlesmæk mere:


Som den hurtige nok kan se, så er den syet af lidt af det stof, som jeg vandt i starten af det nye år - synes dette er rigtig fint med de smukke hjerter i forskellige toner af pink :)

Hvis elefanten driller, og jeg måske ikke når at blive helt færdig i dag, så må I vente med at se den - ellers regner jeg med, at der nok lige kommer et enkelt billede mere i aften, inden vi skal i biffen og se Alle for to, hvilket jeg glæder mig tosse-meget til, da jeg stadig græder af grin, når jeg ser et'eren.
Ellers må I have en fantastisk søndag alle sammen :)!


2 kommentarer:

  1. Hej Tina - du lyder da til at være en fantastisk "kone" ;-) Glæder mig til at se din Stjernefant-variant :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror bestemt heller ikke manden er utilfreds - så siger han det i hvert fald ikke ;)
      Nu er der kommet en post op med stjernefanten - skal klart i gang med at sy en enkelt eller to mere, når jeg kommer ovenpå igen!

      Slet