onsdag den 7. oktober 2015

.. wroom wroom!

Vi har købt ny bil!

Efter D startede nyt job i august, hvor han er afsted stort set hver dag ift. flere hverdagsfri tidligere, har vi haft brug for flere ture frem og tilbage fra job begge to.

Derfor har vi den sidste måned til halvanden været på udkig efter en bil #2.
Vi har regnet ud, at med de ture vi tager med bussen - og de ekstra ture, som vi luksuriøst har taget for at hente hinanden fra job - stort set har kostet det samme som en bil #2 ville gøre det i samme periode.

Jagten har betydet prøvetur x flere i diverse mikrobiler - Kia Picanto, Opel Karl, Citroën C1, Renault Twingo, Hyundai i10 og Toyota Aygo.
De har stort set allesammen haft noget særligt at byde på, men vores valg er faldet på en Toyota Aygo X-wave i hvid.

AYGO x-wave
Er den ikke fiiiin? - jeg er forelsket!
Vi skrev under i går, og der vil nu gå cirka to uger, før bilen er klar til os. Så vi venter med længsel og tæller de sidste ture med bussen på job.

Og nu til en ting, der sikkert får dig til at tænke, at vi må have vundet i Lotto - det har vi ikke - men jeg har bestilt ny iPhone, som jeg håååber kommer med posten på fredag :D :D :D



Jeg prøver mig med den nye "rose gold", som jeg oprindeligt faktisk syntes var gyselig. Jeg havde dog bestemt mig for ikke at ville have en hvid/sølv igen, da min 5s'er er denne farve. Jeg går ind for at få helt nyt, når man skal have nyt. Og den guld er slet ikke min stil. Så den stod mellem "rose gold" eller "space grey". Og så faldt valget på førstnævnte. Er SÅ spændt på at modtage den og se farven irl!

.. nu bør jeg også gemme dankortet væk i en lille periode. Det er jo også snart jul. I hvert fald hvis man tager en tur i Netto. #deterfortidligtNetto!

tirsdag den 15. september 2015

Opsamling på en skøn weekend + fri-mandag

Jeg har simpelthen haft en helt fantastisk weekend - lørdagen stod på krea-formiddag, tøse-hygge-eftermiddag og en aften hos mine forældre med lækker mad, som kun mor kan lave det.
- søndag havde jeg taget en ekstravagt, nu manden alligevel skulle på arbejde det meste af dagen.
Jeg valgte at sortere lidt i mine kreasager og bruge mine Goodiebox-æsker til at opbevare diverse bånd, applikationer o.lign. - er det ikke smart? :D


Her kan I også se min maskines nye plads (der blev lidt for trængt på skrivebordet efter jeg fik skærm  nummer 2 - tøhø, hvem sagde nørd? :b)



Ikke nok med at have haft en skøn weekend, så havde jeg også fri i går, mandag, hvor jeg var i Stof&Stil med en veninde for at købe ting og sager til nogle spændende, nye projekter :)
Vi fik købt ind til 2 x solsejl (til hende og hendes søster) samt en barnevognspude til hende.

Hun har selv en symaskine og vil gerne i gang med selv at kreere lidt fine sager til hendes to piger, men det er liiige det der med at få startet. Så hun ville gerne, at vi sammen kunne have en dag, hvor vi fik startet på et eller andet. Og jeg siger ikke nej til en hygge-krea-dag :D
I går fik vi syet et af solsejlene, og hun fik stillet en masse nysgerrige spørgsmål, så jeg håber, at hun nu har mod på selv at sætte sig foran maskinen og give pedalen et tryk.

Billede af solsejlet må I have til gode, men I skal ikke snydes for, hvad jeg fik lavet lørdag; hele to stk. vådserviet-etui.



I dag har jeg arbejdet fra 6 til 18, så nu var det tid til at slå benene op - om lidt vil jeg bruge alt for meget tid på ebay og købe alt for mange små dikkedarer, som jeg sikkert ikke kan leve uden ;) Se dét er hygge på en ellers så almindelig tirsdag aften for mig.

onsdag den 9. september 2015

Her har I mig tilbaaage!

Long time no see, som man jo siger.

Jamen hvad der ikke er sket de sidste 2½ år, siden jeg sidst lagde noget op på bloggen her? Altså. Af store begivenheder er der:
- Jeg blev udlært lægesekretær i august 2013. Efterfølgende fastansat på AMA i Aalborg.
- I februar 2014 underskrev vi købsaftale på et hus i Vadum (5 km fra min hjemby).
- I august 2014 blev D udlært salgsassistent.
- Jeg er fyldt 25 år og føler mig efterhånden som en gammel kone *indsæt rynket smiley her*



Nu kan jeg mærke indeni, at jeg igen får (eller tager mig) tid til at nusse lidt om nogle kreative projekter. Det ekstra skub kom, da min veninde sendte mig et billede af noget, som hun bare måtte eje - et vådserviets-etui. Hun er nemlig blevet mor til den skønneste og smukkeste lille bøf - Emmy.
Da Emmy endnu ikke var født, skulle vi holde babyshower for min veninde. Jeg havde syet denne barnevognskæde, efter inspiration af avekatten, til gave. Tror nok den faldt i god jord :)

Her ses den i "random" (øverst) og arrangeret.(nederst).

Ikke nok med, at mit liv blev beriget med endnu en lille prinsesse, så har min anden veninde også født en pige for godt en måned siden. Og det blev en smuk og dejlig, lille Luna-baby.
Da det denne gang blev tid til babyshower havde jeg slet ikke hverken tid eller overskud til at lave en gave selv. Så det blev en 'kedelig' købe-en med lovning om at noget hjemmelavet nok skulle følge.
Det blev til denne sky af filt, som hun fik efter fødslen.



Den faldt i så god jord, at selv storesøster Freja syntes, at hun også skulle have en. Så hende tante Tina måtte i gang igen. Det kom der denne sky ud af.



Jeg håber på, at tiden og lysten til det kreative vil fortsætte, og at jeg samtidig kan få vist jer, hvad jeg får fremtryllet af sjove sager.

.. efter netop at have set det dersens Apple-halløj med manden herhjemme, er det snart tid til at se dyner. I morgen kalder endnu en arbejdsdag. Jeg kan dog sove længe, da det for mit vedkommende hedder aftenvagt (14-22) både i morgen og fredag - før den igen står på weekend - Yay!

torsdag den 14. februar 2013

Jeg har SÅ dårlig samvittighed

Igen vil jeg lige starte med at undskylde, at jeg ikke har postet noget nyt de seneste mange dage. Jeg er i gang med mit 4. og dermed sidste skoleophold, hvor vi har travlt med at arrangere konference og samtidig få opstartet fagprøve. Men nu har jeg lige 5 minutter til overs, som jeg vil bruge på at vise jer, hvad jeg har fået kreeret den seneste tid :)

Først lige en miniversion af den grå pung, jeg syede for nogle uger siden til mig selv. Denne er til min niece på 5 år, som bestemt syntes, at hun også skulle have sådan en fin pung - så det får hun da! 
Som det ses er hun ret vild med Hello Kitty, så den søde kitty skulle da pryde noget af indersiden.




Desuden har jeg syet denne tevarmer til min mor og far, da de hidtil har brugt deres brødbakke, hvilket jeg syntes var godt tosset ;) Så mor fandt lige nogle gamle rester stof, som jeg kunne sy en prøve af - her er så resultatet:


Denne søde, lyserøde elefant har jeg syet til en veninde, som syntes, det var unfair, at man skulle have børn, for at jeg gad sy ting til én - så nu fik jeg syet en til hende også.. Denne er forstørret 150%, så den blev en del større end den lille stjernefant, jeg tidligere har vist herinde.



Som mange af jer nok har opdaget, så var der fastelavn her i ugen. Jeg hjalp min nevø med kostume til fastelavnsfesten på hans skole. Han ville gerne være Shrek, så jeg gik lige kort tid i tænkeboks. Jeg fandt dog denne video på YouTube, hvor en mor viser, hvor hurtigt det er at lave sit eget Shrek-kostume. Så den hoppede jeg på og fik købt noget oasis, kunstlæder og hør. Jeg fik kun selv taget billeder af ørerne, men han blev SÅ fin, og håber moren tog et par billeder af ham, så jeg kan have lidt til gemmeren :D


Hav en fantastisk torsdag aften derude i blogland!

søndag den 3. februar 2013

Jeg lever endnu!

- og endda rigtig meget. Det er bare gået over al forventning med den insulinpumpe jeg fik tildelt i uge 4. Jeg er så småt ved at have vænnet mig til, at den altid er der og altid skal være der. Men det er bare gået så utroligt godt med mine blodsukre, så det er helt sikkert det hele værd! :)

Jeg er desuden startet på mit 4. og dermed sidste skoleophold på uddannelsen - det er en rar følelse, men samtidig betyder det jo også, at jeg snart skal til at skrive fagprøve. Jeg skriver med en meget ligesindet pige fra min klasse, og vi vil skrive om indførslen samt brugen af NemSMS på Aalborg Universitetshospital. Vi skrev i efteråret gennemgående projekt om afbud og udeblivelser og det enorme ressourcespild det er, når folk ikke dukker op til deres tider - så det kunne man gøre noget ved, og det er der nu gjort. Nu må vi så se, om det overhovedet hjælper - og om folk overhovedet kender til det. Har du hørt om det før? Og vidste du, at ved at tilmelde sig på borger.dk så vil du automatisk modtage påmindelser fra alle steder, der er tilmeldt denne service? Smart, synes jeg.
Vi mangler dog lige at finde ud af hvilken vinkel vi skal have på det hele - det håber jeg, at vi finder ud af i løbet af næste uge, så vi snart kan komme til tastaturet og begynde selve arbejdet :D Vi skal først aflevere 24. maj, så der er god tid, men jeg er af den overbevisning, at hvad jeg får lavet i dag giver mig mere fri i morgen :)

På den kreative front er der også sket lidt - jeg har fået syet en lille pung til min niece, en stor elefant til en veninde og forsøgt at sy en tevarmer til min mor og far. Billederne lader dog lige vente på sig, så dem må du have til gode.


Rigtig god søndag derude! :D